Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.



 
ForumforsideSøgNyeste billederLog indTilmeldSeneste indlæg

 

 Døende Otopharynx sp. "spots sani"

Go down 
5 deltagere
ForfatterBesked
IVS

IVS


Antal indlæg : 8
Join date : 07/11/09
Age : 52
Geografisk sted : Fredericia

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeLør 7 Nov 2009 - 20:10

Hej

Flot forum jeg starter dog lidt trist op.

Jeg har for 14 dage siden købt nye fisk. De er kommet i min 530l som har kørt i 1 ½ år efter en flytning, før det har det kørt i 5 år uden problemer. For 14 dage siden fangede jeg så mine C. Frontosa og lagde om til Malawi. Da jeg godt kan liden ideen om at opfodre og selv vælge de bedste fra, derfor blev det til 4 arter 10 stk. af hver 2-5cm i størrelse. I forhold til hvad akvariet har været udsat for af forurening med mine store C. Frontosaer er det her ikke at regne

Den første uge spottede jeg en Otopharynx sp. "spots sani" som ikke spiste ok jeg kalkuleret med et tab. Men det stopper ikke her efter yderligere 4 dage dør den næste. Det forekommer som et tilfælde, men her i går ser jeg til min store overraskelse at nu står 3 mere og gæller og her til morgen er den ene død. Hmmm i dag er der 2 som ikke gæller de kommer jo nok L.

Det skal siges at alle 40 fisk er købt ved samme forhandler, vandet i dennes akvarier køre på samme filter så de må regnes for at have levet under samme betingelser.

Jeg har naturligvis skifter vand som jeg altid gør 1/3 hver uge. Nitrit er der ikke noget af. Af filter har jeg 2 stk. 2028 som bliver checket forskudt det vil sige at der er altid et af dem som har kørt i en måned.

Af foder bruger jeg TetraPRO grøntfoder som jeg blev anbefalet af forhandleren, da det er det foder de har fået under deres opvækst.

Det jeg ikke fatter er at det kun er min Otopharynx sp. "spots sani" som det er galt med hvad f….. gør jeg galt.

Og det skal lige med at mine Placidochromis sp. "blue otter" Tsano Rare her i dag gik i gang med legen, hvilket har resulteret i en perfekt skuffe fuld af æg. Nå vi må se hvad der er tilbage i morgen


Mvh IVS
Tilbage til toppen Go down
Gerner

Gerner


Antal indlæg : 613
Join date : 08/06/09
Age : 64
Geografisk sted : det mørke jylland 8600

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeSøn 8 Nov 2009 - 11:45

Du har højst sandsynligt fåwt bugvattersot i dit akvariun Crying or Very sad dette vil dræbe dine fisk en efter en ,hvis du ikke gør noget ved det. Det kab hvis du er heldig,kureres med Aquanor1 som bruges efter brugsanvisningen,held og lykke med dine fisk.
Tilbage til toppen Go down
Kiwa

Kiwa


Antal indlæg : 887
Join date : 07/06/09
Age : 60
Geografisk sted : Gladsaxe (KBH området)

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeSøn 8 Nov 2009 - 15:35

Hej IVS

Ja, det er da en rigtig kedelig start du har fået der.

Har du sat alle ungerne/ungfiskene i samtidig?

Har du givet dem en forsigtig opstart efter hjemkomsten mht. fodring?

Selvom du umiddelbart ikke mener at "belastningen" er noget i forhold til frontosaerne, så er det i mine øjne yngel der her er tale om, som måske ikke får spist helt op hver gang du fodrer. Det er bare en tanke.

Umiddelbart bliver dine 2 x 2028 renset på en måde, så hver "spand" reelt kun kører i 2 måneder, før du renser den. Så tit ville jeg, selvom det er en forholdsvis lille spand ikke rense dem. Er der meget skidt i når du renser dem, siden du gør det så tit?

At jeg nævner det mht. belastning og dine spandpumper er bare input, jeg ville nævne, og har ikke nødvendigvis noget med den opståede sygdom/fiskedød at gøre. Jeg er langt fra ekspert mht. sot, og er generelt meget tilbageholdende med, at råde omkring årsager til dødsfald og sygdom, da disse ting er så individuelle som noget overhovedet kan være, efter min mening.

Nu har du haft dødsfald, og det er selvfølgelig ikke gode tegn, men du er obs. på, at der står enkelte andre der ikke har det optimalt. Du er jo helt klart ikke nybegynder, og umiddelbart gør du intet forkert, men indimellem får man bare fisk hjem som er sarte, der af den ene eller anden grund, bliver lettere stressede end de andre fisk man har fået samtidig, og det er måske årsagen til, at lige den gruppe bliver ramt. Det er urtoligt svært at sige.

Men tænk på, hvad ville du have gjort hvis det var dine velkendte Frontosa det skete for?? Hvis der var en der stoppede med at spise, og hvis du f.eks. fandt en død?? Ville du omgående have sat behandling i gang, eller hvad ville du have gjort i den situation? Igen det er meget svært at sige, det er et spørgsmål om at kende sine fisk, som du af gode grunde ikke gør med de her, da de lige er kommet hjem til dig.

Når alt dette er sagt, så kommer der efterfølgende et indlæg, der beskriver hvad jeg selv ville gøre i den aktuelle situation i dag, og hvad jeg i panik selv gjorde, første gang vi mente, at en gruppe af vores fisk havde fået sot tilbage i 2005. Min holdning og erfaring har ændret sig siden dengang, og det jeg skriver er helt sikkert ikke noget jeg videnskabligt kan dokumentere, og vælger folk at afprøve metoden er det helt klart på eget ansvar.

Held og lykke med dine fisk, det er bare ikke sjovt at stå i den situation, og slet ikke hvis man ikke har prøvet det før.
Tilbage til toppen Go down
http://www.wander.dk
Kiwa

Kiwa


Antal indlæg : 887
Join date : 07/06/09
Age : 60
Geografisk sted : Gladsaxe (KBH området)

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeSøn 8 Nov 2009 - 19:13

Nedenstående indlæg er ikke møntet på lige den situation IVS er i ligenu. Det er mine betragtninger generelt omkring sygdom, baseret på de oplevelser vi selv har haft med sygdom hos fiskene, og årsagen til hvordan jeg i dag ville reagere, ved de første tegn på eventuel sygdom/ændret adfærd/fiskedød hos os. Håber de kan bruges. Wink

2005 Voksne Mbuna: Ingen "sygdomsramte" fisk blev fjernet fra start.
50 voksne Mbuna. 2 med "sygdomstegn". Behandling af hele akvariet, efter foreskrifterne med Aquamor 1. I art af 3 var ramt. Under behandlingen blev en anden art ramt, og her strøg også et par fisk. Tab i alt 10-15 stk. under behandlingen, som omgående blev sat i gang, ved tegn hos de 2 første individer. Vi var så ude i dobbeltbehandling, altså over 2 kure, da der stadigvæk efter første behandling faldt fisk fra.

Et par måneder senere kom der et enkelt tilfælde, af et par fisk som blev syge. De blev fjernet og behandlet seperat omgående. De døde. Resten som ikke blev behandlet overlevede i bedste velgående.

Slut 2006/Start 2007: Ingen "sygdomsramte" fisk blev fjernet fra start.
Voksne VF Lethrinops hjemkommet 5 uger inden de blev syge. Samme reaktion som i 2005, dog med helt andre medicinformer, og et ekstremt langt behandlingsforløb på 2 måneder. Helt andet opstartsmønster fodringsmæssigt efter endt behandling, de overlevende nægtede at æde uanset, at de burde være blevet raske. Overlevende 5 ud af 14 stk.

Slut 2007: Ingen "sygdomsramte" fisk blev fjernet fra start:
Voksne Tropheus 80 stk. 2 fisk startede med "unoder" - hænger og nægter at spise. Behandling startes 2 dage efter de første tegn. Men på trods af hurtig igangsættelse af intensiv behandling, måtte efter 3 dages behandling begynde at hive flere og flere fisk op, der enten var døde, eller som vi vurderede ville dø i løbet af natten. PÅ 18 dage mistede vi 80 fisk. Jeg vil sige, at der blev jeg hård med hensyn til at aflive fisk. Her var der ikke tale om noget langt behandlingsforløb, det nåede de slet ikke at få. Enkelte dage stod jeg bare og gloede, og tænkte; skal DU dø i dag, eller får du en dag mere, og så var det ellers bare igang med nettet, og fange op. Den værste oplevelse jeg har haft, men også den, der reelt har gjort mig så hård som jeg er i dag, hvis de små bæster ikke opfører sig som de skal. 5 stk. Troffer ud af 80 overlevede.

Efterfølgende har jeg haft samtaler med andre akvarister omkring medicinsk behandling, som har givet mig en anden indgangsvinkel til tingene. Jeg er efterhånden overbevist om, at det bare, at behandle omgående, uden reelt at vide, hvad fiskene nøjagtig fejler, og årsagen til en eventuel ændret adfærd, ikke altid er løsningen.

Efter 2007 og som jeg ville gøre i dag pga. ovennævnte:
Fjerne og evt. aflive "ekstremt" ramte fisk omgående. Dem der ikke spiser normalt/gæller/gisper/gemmer sig/står og hænger i krogene, og evt. har ændret farve til meget mørkere end normalt.

Stoppe al fodring helt, skifte lidt ekstra vand. Herefter ville jeg holde et ekstra skarpt øje, med alle fiskene og deres adfærd. Du kan selvfølgelig ikke konstatere om de spiser. Men al anden adfærd kan du studere, og gribe ind hvis det ser for slemt ud. Men giv dem totalt fred og ro. Hvilket de efter min mening bla. får, når man ikke fodrer.

Efter 2-3 dage, ville jeg forsigtigt tilbyde fiskene lidt cyclops naupilar, og se hvordan fødeindtagelsen hos fiskene er. Spiser de, vil jeg fortsætte med forsigtigt 1 gang om dagen, at tilbyde lidt cyclops over de næste par dage, og måske en anelse (meget lidt) af deres normale flagefoder i helt knust form. Er der enkelte som enten ikke spiser på dette tidspunkt, eller begynder, at vise alvorlige tegn, som de første syge gjorde, ville jeg fjerne/aflive dem også.

Ved at tilbyde meget småt foder forsigtigt, efter et eventuelt foderstop, kan fiskene i mine øjne ikke foræde sig, når de skal igang med at spise igen. Deres tarme er på det tidspunkt tømte, og rådene omkring en tom fiskemave har, til os altid været, forsigtig opstart med fodring, for at få tarmfunktionen igang igen. Men det kan være en sej kamp når/hvis man først har udsat fiskene for en hård medicinsk behandling.

Jeg fik vores hardcore spiseværgrende VF Lethrinops, igang efter 2 1/2 måneds konstant udspytten, af selv de mest lækre foderemner, igang ved hjælp af cyclops naupilar. Jeg havde faktisk opgivet, at få dem igang, men forsøgte som sidste udvej med denne type foder. Det lykkedes. De små partikler generede umiddelbart ikke fiskene, som almindeligt foder i almindelig størrelse gør, og selvom de var sultne, så blev fodret ikke hostet op igen som tidligere. De 5 overlevende Tropheus kom også igang igen med cyclops naupilar, senere på året.

I dag behøver vores fisk kun en lille uges chance, med den fremgangsmåde, hvis jeg har et enkelt indvid, som måske spytter ud under en fodring, eller har ændret adfærden til en, der ikke er ønskværdig, eller af en eller anden årsag er blevet så stresset i potten, at det går ud over den normale foderindtagelse. Den kan være stresset af flere årsager. Jeg nedsætter stressfaktoreren ved at stoppe fodringen, idet enhver fodring får fiskene helt op og ringe, og så forværres situationen, i mine øjne, for den i forvejen måske stressede fisk.

Om det er en korrekt måde, at gøre tingene på, skal jeg lade være usagt. Min metode er beskrevet og virker her, og så må folk gøre op med sig selv, om de selv kan bruge det til noget. De fleste brugere herinde pt. er erfarne folk, som helt sikkert har hver deres måde at gøre tingene på. Men nu står det her hvordan jeg gør, præventivt, for at tage tingene i opløbet.
Tilbage til toppen Go down
http://www.wander.dk
IVS

IVS


Antal indlæg : 8
Join date : 07/11/09
Age : 52
Geografisk sted : Fredericia

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeMan 9 Nov 2009 - 0:14

Hej Yvonne

Ja alle er købt samme dag, og sat ud sammen. Beskeden fra forhandleren var at de skulle spise 3 gange omdagen. Det får hvad der kan spises på 10 sek og der er ikke noget nævneværdigt på bunden.

Med hensyn til rensning af pumperne sker det efter behov de køre mellem 3 og 6 md inden de renses. Jeg renser ikke begge på samme tid og ikke at sætte begge filtre tilbage på samme tid.

Med hensyn til erfaring har jeg godt nok 15 år på bagen med tanga og malawi. Men det gør mig bestemt ikke til ekspert. Så jeg er meget taknemmelig for dit ind læg. Og ja jeg er på grænsen til panik.

Mange tak for dine råd de lyder vældig fornuftige.

Mvh Ivan
Tilbage til toppen Go down
Unimati
Admin
Unimati


Antal indlæg : 2276
Join date : 05/06/09
Age : 46
Geografisk sted : Hvornum, Hobro

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeMan 9 Nov 2009 - 12:44

Øv... en træls start Crying or Very sad

Som udgangspunkt synes jeg også, at vi kan kalde det sot, da det dækker over rigtig mange ting....

Sygdommen er stressrelateret, og jeg har et par personlige holdninger til, hvordan det er opstået, men jeg ved self ikke, om det er rigtigt:

1. Hvis man fodrer fisk for tidligt efter de er kommet i akvariet, så kan det gå galt. Fiskene er generelt stressede indtil hierakiet er bygget op, og alle kender deres plads. Jeg venter generelt i 3 dage med at fodre nye fisk.... andre venter cirka 1 uge efter, de er kommet i akvariet. I starten fodrer jeg sparsomt, og over en periode på 14 dage er de på fuld fodring.

2. Hvis nitratniveuet hvor de kom fra, afviger meget fra niveauet hos dig, så vil det også stresse fiskene. Det plejer de dog ret hurtigt at kunne komme over, men fodrer man inden, så kan det resultere i sot.

3. Hvis de købte fisk er for små, så kan det være, at de ikke "har kræfter" til at omstille sig til de nye vandværdier og kapere stress..... ofte hører man om, at fisk på 2 cm og derunder dør for et ondt ord, hvis de bliver flyttet Crying or Very sad

Hvis vi antager, at det er sot, så kan du medicinere med f.eks. Aquamor1.
Personligt gør jeg som Yvonne; stopper al fodring øjeblikkeligt, afliver ramte fisk og skifter omkring 30-50% vand dagligt (for at nedsætte kimtallet i vandet, så flaggelaten/bakterien, dermed får sværere ved at flytte sig fra vært til vært..... sagt på godt gammel dansk, selv om den videnskabelige forklaring er meget bedre, men jeg kan ikke huske den... ). Viser en fisk tendens til at være ramt senere hen, fjernes den øjeblikkeligt.
Hos mig ender den her fremgangsmåde fuldstændigt, som hvis jeg medicinerede. Ramte fisk dør alligevel, men jeg oplever ikke de negative aspekter ved medicinering (manglende ilt i vandet, "nulstilling af filter", samt den generelle stresspåvirkning medicin har på fiskene).

Dvs. du kan vælge at medicinere, eller du kan vælge at fjerne de ramte fisk.... It´s your choice, og sandsynligheden for at resultatet er det samme, er meget stor.

Forresten så kan din blue otter også have noget af skylden, alt efter hvor aggressiv hannen var under legen. Hvis han piler rundt til højre og venstre kan det være som at sparke til én, der ligger ned for dine Sani, og dermed bliver de mere svækkede....... Stress, stress og atter stress. Man burde nok omdøbe "Sot" til "stresssygdom"...... så ville det være nemmere at relatere til, samt årsagen til sygdommen Wink
Tilbage til toppen Go down
http://www.unimati.biz
Unimati
Admin
Unimati


Antal indlæg : 2276
Join date : 05/06/09
Age : 46
Geografisk sted : Hvornum, Hobro

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeMan 9 Nov 2009 - 12:56

Forresten, så er dine blue Otter fra Tsano Rock. Rare står for "sjælden" på sælgeres hjemmeside Wink
Tilbage til toppen Go down
http://www.unimati.biz
IVS

IVS


Antal indlæg : 8
Join date : 07/11/09
Age : 52
Geografisk sted : Fredericia

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeMan 9 Nov 2009 - 18:17

Hej Ole

Ja det er rigtig træls.

Jeg startede med at fodre fra dag 1. Som tidligere skrevet følte jeg mig godt vejledt af forhandleren så dennes anbefalinger er blevet fulgt til punkt og prikke.

Jeg prøver at flytte de syge fisk til et andet akvarium, så kan de da ikke smitte de andre.

Med hensyn til vand skift vil i da skifte 30 til 50% om dagen?
Og i hvor lang tid?

Ja min blue otter er op på mærkerne. Der er dog plads til at mine Aulonocara Baenschi i dag har haft det sjov og en hun nu går med æg.

Hmmm det var nu ikke min mening at hænge nogen ud. Syntes nu stadig væk at de virker meget kompetente ;-)

Mvh Ivan
Tilbage til toppen Go down
Unimati
Admin
Unimati


Antal indlæg : 2276
Join date : 05/06/09
Age : 46
Geografisk sted : Hvornum, Hobro

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeMan 9 Nov 2009 - 21:07

Hej Ivan

Sorry, at mit indlæg ikke var uddybet nok, men jeg havde lige trådt ind af døren efter en tur til Norge, så jeg var lidt træt Embarassed

Jeg vil skifte 50% af vandet i dag, og så 30% imorgen + 30% de næste to dage frem. Det vil få nitraten helt i bund, og også kimtallet. Husk at totalt stoppe med fodringen allerede nu.
Om en uge vil jeg give meget lidt knust grønt flagefoder eller meget lidt kværnet TetraPro Veg. crisps. Du skal holde øje med, om alle spiser, og hvordan de ellers opfører sig. Dagen efter giver du lidt mere osv. Fuld fodring må de først være på om 5 uger fra i dag...... hvis altså ikke, at de i mellemtiden har vist sygdomstendenser.
Hvis du ser en ny fisk med symptomer, så skal den flyttes øjeblikkeligt, og du må ikke vente, indtil den er død, da smittefaren er størst hos en død fisk.

Du har heller ikke hængt nogen ud no worries..... Vi gør allesammen tingene forskelligt, og den ene metode kan være lige så god som den anden, og nogengange er uheldet bare ude. Min metode til bekæmpelse af sot bliver jo reelt set også "latterliggjort" i din tråd på C.dk (den er meget lig med det, du fik at vide af forhandleren), men det virker nu alligevel rigtig godt hos mine fisk, så det tager jeg personligt ikke så tungt Døende Otopharynx sp. "spots sani" 16738

Generelt får man vel 28 forskellige svar fra 28 forskellige akvarister på et simpelt spørgsmål, og så er det jo bare op til den enkelte, hvilken metode der tiltaler én mest Very Happy
Tilbage til toppen Go down
http://www.unimati.biz
lindum




Antal indlæg : 420
Join date : 08/06/09
Age : 62
Geografisk sted : viborg

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeMan 9 Nov 2009 - 22:08

er meget enig med Ole ang. stoppe fodring. har før brugt vandskift (nogenlunde efter Ole´s anvisninger) salt. og foderstop i op til 14 dage, det hjælper (for mig) fuldt ud ligeså godt som aquamor 1, har dårlige erfaringer med aquamor 1 "læs masse død" men som Ole skriver du får lige så mange svar som du spørger....... der er mange forskellige erfaringer med sot.
Tilbage til toppen Go down
IVS

IVS


Antal indlæg : 8
Join date : 07/11/09
Age : 52
Geografisk sted : Fredericia

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeMan 9 Nov 2009 - 23:13

Hej Ole

Om din eller andres metoder er den rigtige kan kun den der har prøvet vide. Det jeg har søgt har jeg fået ind put til, og det er jeg taknemmelig for.

Og ja jeg har den samme tråd kørende på c.dk, hvor jeg har fået andre svar.

Nu har jeg sat gang i vand skift det får chancen er imod at smadre bakterie kulturen. Som jeg også skriver ligger panikken lige under overfladen og ulmer.

Mvh. Ivan
Tilbage til toppen Go down
Unimati
Admin
Unimati


Antal indlæg : 2276
Join date : 05/06/09
Age : 46
Geografisk sted : Hvornum, Hobro

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeTirs 10 Nov 2009 - 4:13

Held & lykke med det ihvertfald. Du må gerne komme med informationer løbende.

Der er ingen grund til panik..... når du har skiftet vand, er stoppet med at fodre & fjerner ramte fisk, inden de dør, så er du godt igang.
Tilbage til toppen Go down
http://www.unimati.biz
Unimati
Admin
Unimati


Antal indlæg : 2276
Join date : 05/06/09
Age : 46
Geografisk sted : Hvornum, Hobro

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeTors 12 Nov 2009 - 11:33

Hvordan går det med fiskene?
Tilbage til toppen Go down
http://www.unimati.biz
IVS

IVS


Antal indlæg : 8
Join date : 07/11/09
Age : 52
Geografisk sted : Fredericia

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeSøn 15 Nov 2009 - 23:41

Hej

Så kommer der lige en opdatering.

Fangede de 4 Otopharynx som havde det skidt og isolerede dem i et akvarium, så de ikke længere var i kontakt med de andre fisk.

Efter store overvejelser så jeg til min skuffelse tirsdag eftermiddag at en af mine Lethrinops sp. var begyndt at gælle og havde ”tynd skid”. Så nu kunne jeg ikke holde den længere.

Købte AQUAMOR1. Tømte mine to 2028 kom indholdet i en spand med vand og en luftsten pumpen blev tændt. Startede de to pumper igen, uden filter materialer. Lagde en luftsten i mit overløb startede luftpumpen. Herefter kom der så AQUAMOR1 i akvariet. Fulgte anvisningerne til punkt og prikke intet foder de følgende 3 døgn. På 4 dagen skyllede jeg filter materialet i lunken vand, og kom det i spandene igen. På 5 dagen lørdag vand skift og lidt foder. Her holdt jeg så vejret …. men den var god nok alle spiste. Her i dag er der fortsat ingen tegn på at det ikke er lykkes, jeg har fodret dem lidt de spiser alle og deres maver er ok, deres afføring er ok og de gæller ikke længere. Jeg fodre i nærmeste fremtiden varsomt og holder et skarpt øje med dem.

Tab til dato 7 stk. Otopharynx 1 stk. går for sig selv spiser lidt men er ikke helt ok og kommer ikke tilbage til de andre de næste par uger. Den har sammen med de 3 som er døde også fået en gang AQUAMOR1, om det reder den sidste vil kun tiden vise.

Jeg takker for jeres indput.

Mvh Ivan
Tilbage til toppen Go down
Kiwa

Kiwa


Antal indlæg : 887
Join date : 07/06/09
Age : 60
Geografisk sted : Gladsaxe (KBH området)

Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitimeFre 20 Nov 2009 - 12:36

Hej Ivan

Forstår godt din beslutning om at medicinere. Håber det har hjulpet, og at resten klarer sig.

Jeg er som nævnt skepetisk mht. medicinering, pga. de oplevelser vi selv har haft. Håber ikke vores råd, har været skyld i, at der eventuelt er fisk der er døde, som kunne være reddet, hvis du havde sat behandling i gang tidligere. Du fik jo nogle helt andre råd andetsteds end her.

Men som Ole også er inde på, så er det et valg man træffer, enten at medicinere med det samme, eller se tiden an nogle dage. Desværre ved man jo ikke, om det var gået anderledes, hvis man havde valgt en anden fremgangsmåde. Tro mig, de tanker har jeg selv haft, de gange vi har været uheldige.

Ovennævnte er ikke fordi jeg har ændret holdning, men for igen at sige, det er svært at vurdere hvornår man skal/bør gøre hvad, når det drejer sig om sygdom og dødsfald. Selvom utallige akvarister gennem årerne, har succes med omgående behandling (nogle behandler endda forebyggende med Aquamor1 når de får nye fisk hjem) så er jeg overbevist om, at vi generelt famler lidt i blinde, og forsøger os frem med råd fra de erfarne. Hvert sygdomstilfælde er i mine øjne individuelt, hvor langt er sygdommen fremskredet, hvad fejler de egentlig osv. Så en præcis facitliste/behandlingsforløb der passer til hver enkelt oplevelse, er umulig at sætte op, og derfor er det så svært at rådgive.

Som nævnt, ser jeg en fisk der på nogen måde ikke opfører sig som den skal i dag, så er det ud af kapellos, efter den tidligere beskrevne fremgangsmåde, med foderstop osv. Ikke at der har været tale om mange, men 3-4 Malawi er røget afsted efter opskriften, siden 2007.
Tilbage til toppen Go down
http://www.wander.dk
Sponsoreret inhold





Døende Otopharynx sp. "spots sani" Empty
IndlægEmne: Sv: Døende Otopharynx sp. "spots sani"   Døende Otopharynx sp. "spots sani" Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Døende Otopharynx sp. "spots sani"
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» Otopharynx sp. spots, sani
» Otopharynx lithobates
» Astatotilapia burtoni "red spotted" - En facinerende cichlide.
» Velkommen til alle de gamle "hunde"
» Cynotilapia afra "new edwardi" - Nkhata Bay

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Akvarieforum :: Sygdomme-
Gå til: