Synodonti petricola – lidt oplevelser med en stædig Tanganyika malle

Et ”lille” indlæg er på vej om disse, i mine øjne specielle, stædige og meget kønne maller fra Tanganyikasøen.

Først en lille appetitvækker.

Juni 2006



Vi har efterhånden holdt "petrier" (som jeg ynder at kalde dem) i et par år nu. Det er en fin lille malle fra Tanganyika søen, som igennem årerne har givet os både sjove og underlige oplevelser.

Vi startede med en VF gruppe på oprindelig 4 stk. i dag er der 2 tilbage. Derudover købte vi, et stort kuld danskopdrættede unger, 45 stk. på 2 - 3 cm. Der er solgt en del fra, og vi har i dag 16 stk. gående af dem. De er mellem 5-7 cm. store nu. Det er en ekstremt langsomt voksende malle, så tålmodighed er en dyd. Hvis man ønsker store maller hurtigt, kan det ikke anbefales at købe dem som helt små. Til gengæld findes der ikke noget sjovere end, at se disse små fyre vokse op, især hvis man er heldig, at have så mange som vi fik på en gang.

Mange har den oplevelse at deres "petrier" er sky, og at de næsten aldrig ses i akvariummet. Det er ikke vores erfaring. Måske er det fordi vores altid har gået i flok. De vildfangne 4 stk. gik dog i et par år i vores 960 L med andre maller og Malawi cichlider, alligevel var de aktive og fremme om dagen. Mange historier, er gået omkring disse mallers adfærd. Bla. at de ynder at svømme op, i den stærke strøm fra udstrømmeren i akvariummet. Er de stærke nok, kan de finde på at sætte sig fast i den, og flere akvarister har mistet "petrier" på den konto. Det har vi heldigvis været forskånet for her, selvom vores også udøver denne adfærd. Det er en underlig adfærd i mine øjne, og jeg har til dato ikke fundet ud af, hvorfor de gør det. Det er ikke konstant, men måske en gang om ugen de får et flip, og synes det er sjovt, at lege i strømmen. Til gengæld foregår det så flere gange om dagen, når de først er kommet i gang.

En anden adfærd.

De hopper op hvor de ikke hører hjemme, og rammer de rigtigt, og lander i et område hvor de kan gå og hygge sig (læs hvor der er vand og svømmeplads) så nyder de den stille tilværelse der i et stykke tid, for derefter at hoppe tilbage, hvor de kom fra. Efter et par dage kan de tage turen opover igen. Det var et par af vores VF'ere der især har mestret denne kunst. Første gang det skete, gik jeg i panik og fik flyttet den formastelige tilbage hvor den kom fra, blot for at konstatere, at dagen efter befandt den sig nøjagtig samme sted. Efter at have flyttet dyret 2-3 gange opgav jeg, og kunne konstatere, at den selv hoppede frem og tilbage som den havde lyst til. Desværre levede den et farligt liv, for selvom om åbningen er 20x10 cm til kammeret, den hoppede over i, så kunne den ligeså godt lande forkert, og ramme vores blå filtersvamp, som er afdækningen i toppen på vores baggrund.

Før en ferie for et par år siden, valgte jeg at afskærme området til kammeret med en kraftig blå filtersvamp, så den ikke ville kunne komme derom. Det var en fejl, for mallen havde været på en af sine sædvanlige springture, og resultatet var, at den var landet så den ikke kunne komme tilbage i akvariummet igen. Så da vi kom hjem efter 1 uge, kunne vi konstatere 1 stk. stendød "petri" Så kan man lære det kan man. Havde jeg bare ladet hullet stå åben var det sikkert gået godt, som det havde gjort, alle de andre gange.

Juni 2006


Flokadfærden har hele vejen igennem været tydelig hos vores S. petricola.

Vores "petrier" har levet en lidt omtumlet tilværelse, forstået på den måde, at de har gået lidt rundt omkring, Der hvor de ligesom kunne passe ind. Den sidste station for vores 2 tilbageværende Vf'ere har været et akvarium på 300 L med heldækkende baggrund. Selvom der sidder blå filtersvamp i de 3 åbne områder der er mellem baggrunden og akvariummets bagside, så lykkedes det den ene 12 cm. store malle, at få mast sig ned bag baggrunden oppefra. Der gik den og "hyggede" sig i små 3 uger. Svampene har været fjernet, hvis den nu skulle få lyst til at hoppe tilbage. Forskellige forsøg på at redde den formastelige med net, håndfodring osv. har været total forgæves, den ville bare ikke fanges.

Da akvariummet skulle nedlægges og sælges, blev det den eneste tilbageværende beboer, og gode råd var dyre. Hvordan får vi det dyr ud derfra, uden at miste det. Vi besluttede, at fjerne indsugningsristen (5 cm i dia.) som er monteret, i baggrunden. Det har vi ikke kunne gøre før, da der gik andre fisk i, som jo nødigt skulle havne samme sted. Nå men malle mutter (er næsten sikker på det er en hun) var jo rigtig nysgerrig og svømmede frisk og frejdig ud i friheden. Til gengæld var hun lige så hurtig tilbage igen før Kim kunne nå at få risten sat på plads igen. Så han måtte stille sig i skjul og vente tålmodigt, indtil missionen lykkedes, at få risten på plads, så hun ikke kunne smutte ind bag baggrunden igen.

Det rigtig sjove er, hvad der efterfølgende skete. Kim ville fange dyret med det samme, for at flytte hende der hvor hun skulle hen. Jeg ville gerne lige se hende an, og om hun havde fået skader eller lign. Hendes reaktion på denne beslutning var resolut at forsøge at springe tilbage over baggrunden. Indsugningsristen var jo på plads, så den vej kunne hun ikke komme.

Hun tog simpelthen flere gange tilløb, tæt op ad baggrunden, og sprang højt over vandoverfladen. Det var godt nok fandens. Hun vidste målrettet hvad det var hun ville, sådan opfattede jeg det. Hun gik målrettet efter 1 bestemt sted ud af 3 mulige og forsøgte gang på gang at komme over. Adfærden var nøjagtig som da de gik i vores 960 L, og havde lavet samme nummer. Der var det altid det samme kammer der blev brugt, selvom der er et magen til i den anden ende af akvariummet. Dette fortæller mig, at hun havde haft succes med dette ene hul, og hun vidste lige nøjagtigt hvor det var. Svampene var jo ikke længere på, og det skulle lige passe, at hun lykkedes med sin mission. Så på med svampene, og et net i vandet, og så blev hun flyttet omgående.

Hun kom så tilbage til sin "mage", og alle vores 16 ungmaller, og det var tydeligt at de 2 VF'ere kunne genkende hinanden. De slog straks følgeskab, efter ugers adskillelse, som de har gjort i de sidste 3 år her hos os. Jeg kan forstå, at fisk hvis de føler sig jagtet, i panik springer. Det har jeg tænkt over tidligere, da "petrierne" sprang i vores 960 L. Men de valgte jo så, at springe tilbage når det passede dem. Hvorfor gjorde de det, hvis forholdene i selve akvariummet var så fæle. Men i dette 300 L, gik de sammen med 5 ungmaller, og jeg mener ikke, at det kan være dem, som var årsagen til, at den voksne skulle vælge, at forlade arenaen. Da hun bliver reddet, er akvariummet helt tømt for andre fisk, så der var ingen trussel, og alligevel ved hun nøjagtig lige hvad hun vil, tilbage hvor hun kom fra. Så kan det være mangel på skjulesteder, men det har ikke manglet i mine øjne.

Med denne sidste oplevelse, er jeg tilbøjelig til at tro, at disse Synodontis petricola er meget lærenemme, og husker rimelig godt, hvad der virker for dem. Har de haft succes med en adfærd, så gentages den ligeså snart man forsøger at ændre den. De er stædige i deres forsøg på, at opnå det de vil. De kan efter lang tids fravær genkende tidligere "samboere" af egen art, i dette tilfælde den sidste VF "mage", som hun har gået med i nogle år. De følger hinanden tæt hele tiden, og skænker ikke ungmallerne en eneste tanke på nogen måde.

"Magen" som har været flyttet i et stykke tid, har nærmere skabt uro og virket irriteret på ungmallerne, i den tid de har gået sammen. Efter sammensætningen, har det igen kun været de "to", som har haft interesse for hinanden, nøjagtig som de plejer. Harmonien er genskabt.

Et par billeder til denne tørre beretning, om en køn lille malle, fra Tanganyika søen.

Håndfodring efter få måneders ejerskab, af vores VF petrier



De er nysgerrige og tillidsfulde, når de først lærer fodermesteren at kende

Der er flere terorier om petriernes leg. Nogle mener de i få tilfælde kan antage gøge legeadfærd. Men de oplysninger jeg har, også fra opdrætter af vores egne er, at de er ægspredere, og kan sprede op til 800 æg ad gangen. Det skulle ikke være så svært at få dem i leg, men optimale vandforhold er at ønske, samt de rigtige huler/remedier skal være til stede. Vandværdier osv. skal gerne være så hårde/kalkholdige som muligt.

Ungerne klækkes efter sigende indenfor 1-2 dage efter befrugtning, og de vokser ekstremt langsomt. Mange beretter om, at de hurtigt går til, hvis man ikke finder den rette menu, og kan få fyldt på dem hurtigt, efter de er klækket. Disse ord er ikke min egen erfaring, men ting jeg har læst mig til/hørt om fra andre som har været heldige, og haft tålmodigheden til, at få opdræt af denne dejlige malle. Håber jeg en dag tager mig sammen og sætter mit ”grej” op, og får vores i leg, så jeg kan se den første lille petri bebs her i hjemmet.

En anden lille observation.

Selvom vores maller altid har været friske og frejdige i samværet med de forskellige cichlider, vi gennem tiden har påtvunget dem som selskab, så er jeg sikker på, at man faktisk får den allerbedste oplevelse af deres adfærd, hvis man holder dem helt alene. Der er de virkelig i deres es. De er synlige overalt på bunden, i planterne, henover stenene osv. Men skal man have dem gående alene, så skal man nok være en stor malle entusiast når vi taler Malawi/Tanga folk.

Men derudover, så er de altså eminente opryddere mht. foder i de mindste sprækker, så på den måde har de gennem tiden været nogle fine maller at have gående, især i akvarier med stenopsætninger, hvor cichliderne ikke kommer helt ind i krogene når der fodres. Dette skal ikke forstås som om de er skraldemænd. Deres betingelser mht. foder, og især huler/gemmesteder skal være opfyldt. Selvom de er affodret efter foreskrifterne, kan de blive ved, indtil akvariummet er støvsuget for foder. Så foderrester i krogene, ligger helt sikkert ikke i et akvarium, hvor man har en lille gruppe synodontis maller gående.

Lige pt. er de 2 store Vf’ere fjernet fra vores 312 L, da der går lidt små foai unger i et flydenet som venter på, at skulle slippes løs og opvækstes i akvariummet. Selvom jeg ikke selv her hos os har erfaret, at petrien er en malle, som eftertragter unger, så mener andre, at den gør det, så jeg tager ingen chancer med denne foai yngel. Ungmallerne er dog i mine øjne, simpelthen for dumme og langsomme til at tage yngel, så de får lov at blive gående. Overvejer at prøve at sætte 10-12 foai unger ud til dem først, og se hvad der sker. Overlever de, kommer resten ud nogle dage senere. Men dælme fine unger, at tage chancen med, derfor er sammensætningen endnu ikke sket.

Vi har også holdt den mere aktive/iltre Synodontis multipunctatus, og den er helt anderledes i adfærd end petrien. Den bliver så også langt større, og kan efter nærkontakt med dens ”bisser” under håndfodring berette, at petrien er en langt blidere malle når den spiser. Den sutter forsigtigt foderet ind, føler nysgerrigt på ens finger. Derimod hakker Multien bare til, og bider hårdt fast i ens fingrer, når man fodrer. Igen petrien er en blid art af Synodontiserne. Livlig ja, men slet ikke som mange andre, hvorfor jeg mener den passer fint ind i en hel del cichlide akvarier, uden at den forstyrre/genere cichliderne. Til gengæld skal man selvfølgelig sørge for huler/skjulesteder som petrierne elsker. Ellers er det synd at holde denne malle i mine øjne.

Til sidst et billede af en ung bavian, som jeg håber, vil fortsætte sin fornuftige løbebane, uden spring over forhindringer den ikke kan klare, og som holder sig der hvor jeg ønsker den skal være.

Jeg har 10 stk gående i mit 1000 L og kender godt det med at de springer over.Jeg har flere gange fanget dem op fra et modul men har også givet op.
Mine er købt ved jeg i Hamborg.

Ja så er jeg ikke den eneste, der har disse erfaringer, med denne lille "springfyr". Har du nogen fornemmelse af hvad årsagen kan være til at de gør det.

Umiddelbart mener jeg jo ikke, at vores har gjort det på grund af, at de føler sig generet/jagtet. Jeg er kommet til den konklution at de gør det fordi de kan, og er nysgerrige.

Det med at svømme mod stærk strøm, er noget de bare godt kan li en gang imellem. Der er ikke rigtig nogen konstant sammenhæng i deres adfærd, efter hvad jeg kan observere her.

Har du ikke nogle billeder af dine Finn? Hvor store er de?

VERDENSKLASSEBILLEDER!!!

Jeg har desværre kun et meget dårligt billede af dem


Da jeg købte dem var de meget små ca 1-1,5 cm og nu er de mellem 5 -7 cm.
Jeg har haft dem i 1 1/2 år ca

Takker Jens

Synes dit billede er helt fint Finn, når man tænker på hvor svære disse maller kan være, at tage billeder af. De er i denne størrelse ret livlige i deres bevægelser, og bestemt ikke nemme at få nogle gode skud af.

Sjovt at disse maller vokser så langsomt, når man tænker på hvilke "madsvin" de reelt er Du har også været længe undervejs med at få dem op i en fornuftig størrelse. Synes dog at vi her hos os kan se en stor udvikling med vores. Det er ligesom om de vokser hurtigere i øjeblikket, end de har gjort tidligere. Måske har det noget med alderen at gøre?

Har du bemærket nogen farveforskel i grundfarven på dine? I vores kæmpeflok var der en del variation både i grundfarve, samt i mønstret af de sorte pletter. Jeg har så helt egoistisk valgt, at beholde dem jeg selv synes bedst om. Dem med lys grundfarve, og de mest regelmæssige pletter. Men har læst at de ad åre bliver mørkere i grundfarven, og at de regelmæssige pletter alligevel bliver mere sammenfaldne, så min udvælgelse har måske intet at sige i sidste ende.

Hej Yvonne

Vi har også en del gående. Vi købt 5 stk. VF men for en del år tilbage men nu er der kun 2. De 3 er gået til af alderdom

Vores VF'ere går i en 530 l. sammen med Malawier. De har samme opførsel som du beskriver og har også været en lille smut op i filter modulen.

I julen var vi en tur på Sjælland og var en tur omkring flere akvarieforretninger og til min glæde fik jeg øje på nogle flere hos Neonfisken. Det var egentlig slet ikke dem vi var kørte efter. Botiaen var købt og Tom snakkede med ejeren, men jeg skulle lige kigge i alle akvarier. Det er en dårlig vane men pyt.

Det endte med at jeg fik købt 6 stk. helt små. De går rigtig godt og har vokset utrolig godt i det halvår der er gået.



Desværre har jeg ikke været i træningslejr længe nok Indtil videre er det stenene der er mest skarp. Fiskene vil bare ikke stå stille længe nok.



Disse unger går i en 128 sammen med nogle botia og et par alm. maller.

Har forsøgt at yngle tidligere med VF'erene og fik stillet urtepotte på hovedet med glaskugler i et skål men nej - selv om de brugt skjulestedet lagde de æggene udenfor.

Mvh. Jane & Tom

Hej Jane

Dejlig beretning og rigtig fine billeder. Jeg går ikke så meget op i det der med hvad der er skarpt på et billede. Det kan jeg af gode grunde slet ikke tillade mig, da jeg aldrig endnu selv har taget et billede jeg har lagt ud til offentlig beskuelse. Det er Kim der tager billeder her i hjemmet, og jeg udvælger dem andre får lov til at se. Så jeg er vildt glad for at andre lægger billeder op, og dine kan jeg helt sikkert se hvad der er det interessante i billedet.

Kender alt til det med de dårlige vaner, men de gør så også at man indimellem er rigtig heldg at komme hjem med nogle skønne fisk.

Hvor stort et akvarium forsøgte I jer med i forbindelse med at få dem i leg? Set-uppet med omvendt urtepotte og ditto glaskugler skulle jo være helt ok. Vores maller er lavet på en VF flok på 6 stk. i et 128 L akvarium. Ved ikke om størrelsen har noget at sige, i forbindelse med hvor de vælger at smide æggene. Men underligt at Jeres smed deres udenfor potten, hvor de selvfølgelig er i risiko for at gå til.

Takker for beretningen - dejlig at høre fra andre petricola holdere. Nu er jeg jo mere og mere overbevist om at petrierne åbenbart har et indbygget "spring gen" efter indlæggene her i dag.

Har iøvrig glemt at nævne en lille detalje. Disse maller har en hud som simpelthen er så blød, at røre ved/have kontakt med. Den er silkeblød, og har ingen skæl overhovedet.

Hej Yvonne

Vores VF'ere gik i en 128 l. dengang hvor jeg havde stillet op i håbet om de vil yngle. Ingen bundlag og kun den nævnte opsætning. Det var 2,1 og de legede utrolig meget, den lyserøde mave på hunnen var ganske tydelig. Jeg havde læste alt det jeg kunne finde på nettet og det blev til mit projekt..... men det gik ikke.

Vi fik et tip for nylig, af Henrik H., som holder ellers diskus, noget med en ramme så æggene kunne falde igennem og kom i sikkerhed. Vi skal snart omlægge nogle akvarier og vi er fast besluttet på at prøve. Vores L-046 skal også have en anden akvarie. Er nok blevet lidt bidt af disse utrolig spændene malle typer.

Det er ikke fordi vi har så mange akvarier som Jer men pt. er der 1. stk. 530 l. (stue akvarie), 1 stk. 325 l., 2 stk. 128 l., og 3 stk. 60 l. og nu er der næsten ikke plads til flere. Resten er i kontor / akvarierummet. Den sidst 60 l. står klar i standby

Planerne om at bygge til på et tidspunkt vil gør at der kan næsten ikke undgå at kom flere liter til.

Og så var det mig der slet ikke kunne se noget fornuftigt i at holde fisk, de kunne slet ikke måle sig med en rottweiler, det har vi bare ikke mulighed for at have pga. vi bor i et natur område og jeg har ikke mulighed for at brug de 20 - 25 timer om ugen længere til at træne som tidligere.

Mvh. Jane & Tom

PS. Send lige Kim op til det mørke jylland og giv os et kursus i fotografering Han tager nogle utrolig gode billeder. Tror nok vi er mange der kunne lære noget af.

Det er altså klasse billeder fra KJ som sædvanlig

Og endnu en klasse beretning fra KIWA

Hej Jane

Jamen så har I jo gjort tingene helt efter foreskrifterne. Men jeg tror bare man skal prøve at blive ved og ved med at prøve. Hvis de smider æg vil jeg mene forholdene er i orden, og at de er kønsmodne, men måske skal de bare lære at for akvaristens vedkommende er meget ønskeligt at de smider dem i den dertil indrettede potte/glaskugle anordning. Har dog set nogle bedre indretninger, hvor æggene ryger gennem en ristanordning. Men igen overlevelsesraten har ikke været særlig høj på ungerne.

Må lige korrigere Peter. Alle vores billeder er taget af Kim (min mand) Navneforvirringen er fuldt forståelig KJ hedder jo også Kim, og er vores rigtig gode ven, som jeg nævner i ny og næ.

Fotografen kvitterer med, at være meget beæret over, at blive sammenlignet med KJ's fotografiske evner, det er ikke hver dag han får så fine komplimenter, at blive sammenlignet med en prof fotograf

Takker for roserne.

Mht Rottweiler, så kender jeg følelsen. Har selv en lille pige gående på 6 år, som vi trænede meget med de første 3 år, men helbreddet er ikke til det længere. Hun har nu taget det mere stille liv rigtig fint, og hygger sig i dag, som familiehund.

Hej Yvonne

Vi skal også i gang med at forsøge igen, det var samme tip vi fik fra Henrik H. Har tænkte at lave det men muligvis også sæt den omvendt urtepotte i igen. Så har de chancen også for at lege i fred og ro. Lidt triste sidste gang for jeg havde alt klar, også anlæg til at udklække artemia. Ungerne skulle i hvert fald ikke kom bag på mig hvis det lykkes. Nu må vi se med de ungfiske fra Neonfisken - de er nu ved at være klar.

Mht. Rottweileren, hun er desværre ikke til mere. Hun fik sukkersyge som hun havde i 2 år med daglig insulin, et meget regelmæssig liv men et godt liv. Da det vendt måtte jeg den tunge gang til dyrlægen. Hun var en enere for mig og selv om vi en dag skulle få hund igen bliver det nok ikke en Rottweiler igen - det vil være syndt for INGEN Rottweiler kunne leve op til det jeg havde med hende.

Hej Jane

Håber det lykkedes hos Jer, og hvis det sker, at I vil dele erfaringerne i denne debat. Jeg har desværre ikke haft overskuddet til at starte vores op, selvom alt udstyr er indkøbt for 2 år siden, og bare venter på at komme i anvendelse. Det kræver endu et akvarium, og selvom vi har tomme stående i spandevis i flere størrelser, så er energien ikke rigtig kommet endnu. Men mallerne lever forhåbentlig mange år endnu, og ungmallerne går jo for sig selv, så måske kommer de i gang af sig selv på et tidspunkt. Men har da ikke opgivet drømmen om en dag, at have held til, at opdrætte disse dejlige maller.

Puha - den tunge gang til dyrlægen kender jeg alt for godt. Har haft mange skønne hunde gennem hænderne igennem årerne, dog ikke Rottweiler. Hende her er vores første, og magen til skøn race skal man lede længe efter. Forstår helt sikkert det der med en "ener" hund - sådan en havde jeg også da vi havde Springer Spaniels. Det gjorde dog "for" ondt at miste "eneren" til sygdom før tid, og har derfor været lidt mere tilbageholdende med hende vi har nu. Hun viste sig så heldigvis fra start af, at være meget selvstændig, og er det stadigvæk i dag, så helt ind under huden, er hun ikke kommet på mig. Den dag hun skal afsted håber jeg, at jeg kan tage det bedre end jeg gjorde med "eneren"(forstå mig ret), og hun bliver ikke erstattet af andre. Hende her bliver vores sidste hund.

Undskyld til akvarienørderne for "hundesidespringet". Men den slags er der forhåbentlig også plads til, her i vores lille debat

Kiwa skrev:

Hej Jane


Må lige korrigere Peter. Alle vores billeder er taget af Kim (min mand) Navneforvirringen er fuldt forståelig KJ hedder jo også Kim, og er vores rigtig gode ven, som jeg nævner i ny og næ.

Fotografen kvitterer med, at være meget beæret over, at blive sammenlignet med KJ's fotografiske evner, det er ikke hver dag han får så fine komplimenter, at blive sammenlignet med en prof fotograf

Takker for roserne.

der tog jeg fejl - som du skriver troede jeg det var KJ..... sorry, men billederne bliver ikke dårliger af den grund.

Har da lige bestilt et markro objektiv i går formiddag - nu vil jeg også lege med jeg andre

Hej Yvonne og I andre

Nu er tiden kommet til at projektet skal sættes i gang.

De 6 unge Petricolaer (der nu er i lømmel alderen) skal have deres egne balje. Det bliver desværre "kun" en 128 l. men jeg tror det er stor nok. De andre bofæller de har pt. holder flyttedag i dag.

Nu er det bare det mht. opsætningen i akvariet. Er der nogen der har gode ideer for vi har ikke fået fat i den ramme endnu. En rod, nogle sten samt urtepotten med glaskugler kommer på plads men har de behov for andet. Hvad er Jeres erfaringer?

Glemt lige at de får fint radasand som bundmateriale.

Hej Jane

Spændende spændende, endelig kommer I igang. Håber det lykkes.

Jeg er sikker på at 128 L er alt rigeligt. Det er i sådan et al vores yngel er fremkommet. Mht indretning er jeg på bar bund. Er meget i tvivl om jeg evt. ville putte bundlag i.
Jeg ved ikke om du kender til denne artikel, men her står bla. lidt om at få mallerne legemodne mht. foder. Den er af ældre dato, men tror nok den stadigvæk er gangbar.
Jeg tror dog nok jeg ville anvende f.eks. artemia istedet for tubifix, især hvis mallerne ikke er vant til den type foder. Jeg mener derudover at petricolaen er en anelse
"grøntspiser", hvorfor tubifix for mig lyder lidt for "kødholdigt" Men har ikke selv erfaringen, så det er bare noget jeg har på fornemmelsen. Har modsat hvad der står i
artiklen fået oplyst at en høj hårdhed i vandet er at foretrække, hvorfor opdrætteren af vores anvendte kalksten i akvariummet. Men igen det er andenhåndsoplysninger.

http://www.akva-net.dk/Details.aspx?id=718

Nedenstående link til et videoklip af en opsætning med legende maller fra 1999. Ved ikke om det virker, men ellers er der link til det i ovennævnte artikel.

https://www.youtube.com/watch?v=lTvlZN7EFVY

Bemærk den karakteristiske T formation de indtager under parringen, ret sjovt at se synes jeg. Derudover ser det ud som om de på et tidspunkt er i gang med/forsøger at
æde deres egne æg, sådan nogle banditter

Har lidt flere artikler liggende, jeg kan linke til, men er sikker på du også selv har været omkring dem på den ene eller anden måde.

De skulle være ufattelig svære at vækste, vokser ekstremt langsomt i forhold til andre Synodontis. I en alder af 1 år er de kun 2 cm. store, hvilket passer fint med størrelsen på
vores 43 stk. da vi fik dem hjem for over to år siden.

Held og lykke med projektet, ser meget frem til at høre om det lykkes.

Hej Yvonne

Tak for linkene - den ene af dem havde jeg ikke fundet i forvejen men det bekræfter noget af det jeg havde læste tidligere.

Enige mht. foder, vores er ikke vant til så kødholdig noget foder. Så det tror jeg at jeg springer over. Artemia er vel kun beregnet til yngel når de klækker så vidt jeg har kunnet læse mig til men har som sagt ingen erfaring med. Vores trives godt på samme blanding som Malawierne spiser og hunnerne bliver også kønsmodne og klar til æglægning på det. Derudover kan jeg se at du har fodret med grøntfoder / grøntsager. Hvad bruger du?

Tænker muligvis også på at bruge noget andet i stedet for glaskuglerne for som andre skriver kan det være et problem med at hold det rent nok. Jeg skal lige find en eller anden net anordning måske.

Det med en kalksten i vandet kan evt. være en idé, vi har nogle stående ude fra Forsnæs (tror jeg nok det hedder) så det kan være jeg skal gøre en af dem klar og sæt ned til dem.

Hvis der kommer fornuftig gang i projektet, med et positiv resultat skal jeg forsøge at tage lidt billeder og sæt på. Spændende er det under alle omstændigher. De er så sjovt at følge med i deres færden, helt anderledes en mange andre maller.

Fandt lige et videoklip mere, med opsætning.

https://www.youtube.com/watch?v=ezO-TZCI1iM&NR=1

Umiddelbart ser det ud som om der ikke er bundlag i. Men på en eller anden måde bliver det så bart uden, og måske en lidt kønsløs opsætning at se på. Men om det har nogen
betydning med bundlag eller ej ved jeg ikke.

Hvad har du tænkt dig at gøre hvis de smider æg? Fjerne de voksne, eller sætte æggene i et mindre akvarium. Man kunne evt afskærme akvariummet, og vækste dem i et mindre
område. Tænker mere her på muligheden for at kunne fodre optimalt. Synes det i den første tid (hvis det er meget småt yngel der er tale om) kan være svært at sikre at alle får
det de skal.

Vores foai yngel f.eks. er i den første måned vækstet i et hjemmelavet flydenet i opholdsakvariummet. Herefter blev de flyttet til et endnu større flydenet, hvor de gik i små 14 dage.
Herefter blev de først sluppet løs på større vand = 312 L. Overlevelsesraten har været meget høj på denne måde, og overskydende foder "sejlede" ligeså elegant ud til de voksne og
"forurendede" dermed ikke børnehavearrangementet, som det ville have gjort i et opvækstakvarium. Ergo har der ingen behov været for rengøring i forbindelse med dette kuld unger.

I dag går ynglen med vores petricola ungmaller, og de skal nok få ryddet op hvis der ligger overskydende foder på bunden og i bundlaget.

Nåh det var et sidespring, men mere for at høre hvad I gør hvis/når der kommer små petribasser ud af anstrengelserne.

Hej Jane

Artemia kan vækstes til store dyr som så formerer sig helt af sig selv (men det kræver salt og det er også et projekt jeg aldrig er kommet i gang med)
Men vi anvender frossen (optøet) artemia og mysis, og har endda introduceret petrierne for krill. Dog i begrænsede mængder. Normalkosten består af en
tørfoderblanding som er overvejende "grøn" med spirulina (36 %) samt rejemix (beregnet til Tropheus) Derudover mallepiller (grønne disks) samt flyde/sænke
piller fra Ole. Sådan nogle bittesmå mørkegrønne piller, som de er helt vilde med.

Kan godt forstå det med at holde det rent med glaskuglerne, men jeg tror også meningen er, at man fjerner den anordning såsnart æggene er lagt eller klægget,
og så skal man have æggene/ungerne ud derfra for at vækste dem. Men er ikke helt sikker.

Mht kalkstenene, så vær på vagt, nogle af dem kan være så porøse og kalkholdige at fiskene kan blive kvalt af de mange små partikler som kommer fra dem. Bare noget
jeg har læst flere steder bla. her http://www.akva-net.dk/Details.aspx?id=360

Hej Yvonne

Så blev den stor flyttedag udskudt til i dag. Pludseligt kom vi i kontakt med Knud Erik Madsen, næsteformand for Skive Akvarieforeningen. Det viser sig at han laver en indsats af glas med net i bunden som han bruger til hans yngel med Tetra og levende fødende Tandkarper (guppyier) . Så måtte vandskift, flytning af fisk mv. udsættes, men hvad gør det for vi tror på at løsningen kan virke. Nu skal det i hvert fald prøves. Vi opsætter billeder når indsatsen kommer hjem. Sådanne en står i det mindste stille når jeg skal fotografere

Vandskift nåede vi efter vi kom hjem men Petricolaerne skulle ikke stresses så det blev udsat til vi kom hjem fra job her til aften.

Indsatsen skal efter Knud Eriks erfaring laves så der er en afstand på 5 cm. til bund samt siderne. Efter en god fiske snak fandt vi frem til at indsatsen skulle laves til en af vor 54 l. Petricolaerne går i 128 l. indtil de er klar til at parre sig. Det betyder ventetid og megen opmærksomhed - men pyt, vi bruger meget tid i forvejen med at kigge og studere deres opførsel. Til den tid skal vi flytte dem op i indsatsen hvor jeg vil placere nogle omvendt urtepotte skjuler, som jeg tidligere har brugt med hul i siden. Så de kan parre sig i fred. De befrugtede æg vil fald igennem nettet væk fra forældrene så de ikke bliver spiste. Når de er færdig med at æglægning tager vi indsatsen op og flytter forældrene tilbage til deres akvarie. Æggene får derefter lov til at udklække og ungerne vokse op i det akvarie de bliver født i.

Ifm. flytning kom Botiaerne over i en 325 l. til Aulonocaraerne hvor de kan smovse i snegle . De har allerede indtaget deres plads og ser ude til at de næsten kyser deres bofæller, men kun næsten

Petricolaerne flyttede nede i en anden 128 l. (uden snegle) men sammen med at par alm. maller som skal holde alger i skak. Jeg fik lavede en masse huler i noget af samme stil som de var vant til men med lidt flere gemmesteder. De indtog de nye omgivelser straks, udførsker det hele og leger rigtig "tag fat" som de plejer.

Vores 2 VF'er, som går ind i stue akvariet, er vist nok blevet ganske misundeligt , man skulle næsten tro at nogen har sladrede. Nu leger de igen, men det gør de godt nok med jævne mellemrum. Hvem ved - det kan være at de bliver de første der skal prøve den ny løsnings model. Det var dem der slet ikke tidligere kunne find ud af at bruge urtepotte metoden rigtig.

Nu må jeg se om jeg kan finde talmodigheden frem, der stod jeg ganske vist bagerste i koen, til uddeling men der er ikke andet for. Fiskene glemmer åbenbart at læse på lektierne.

Nu må jeg hoppe ind i tråden det virker super spændende det setup Jane har lavet. Men selvfølgelig har jeg spørgsmål om det. Kan man se forskel på han/hun. Jane, hvor store mener du de skal være inden de yngler?

Hvis du får gang i mallefabrikken, kunne vi jo mødes i Køge igen

Hej Peter

Vi er ikke så drevet i det med Petricolaerne men syntes at kan se lidt forskel efterhånden som vi kender vores fisk. De har ikke altid været større men kroppen er lidt mere rund og det er tydeligt når hun er klar med æg.

De gl. VF'er er væsentlig større ca. 10 - 12 cm. eller deromkring - de vil heller ikke ligge stille hverken til fotografering eller på målebåndet.

Vores lømler købt vi for 8 måneder siden og der var de ca. 3 - 4 cm. Nu er de nok ca. 8 cm og trives rigtig godt. Der begynder med de indledende øvelser men om de vil parre dem foreløbigt kan vi ikke se. Ej heller om hannerne er kønsmodne nok til at befrugt æggene.

Akvarierne skal bare være klar og hvis det lykkes kunne det være sjovt. Nogen mallefabrik bliver det dog aldrig. Jeg syntes bare det er sjovt hvis de ville yngel for så ved jeg at de har det godt og også fordi det er interessant at følge.

Sådan er det med de andre fisk vi har - det er langt fra hver gang vi tager nogen fra. De skal bare have optimal forhold - i hvert fald det bedst vi kan find ud af Det kan være andre klog hoveder kan gør det bedre men som Tom siger - fiskene har ikke selv bedt om at kom til os.

Mht. til at mødes igen i Køge kunne vi nok sagtens find ud af. Meeen du kommer til at være talmodig, fiskene ved ikke de har travlt.

det er bare i orden Jane. Nu skal i bare ha´ fyret op under gruppen, så kommer resultaterne nok

Hej Jane

haha' ja det der med at lege tagfat, kan jeg kun nikke genkendende til. Det er sjovt at studere.

Det lyder som den opsætning er rigtig god, og nem at have med at gøre. Ikke noget med, at man skal gå og løfte på
urtepotterne hver dag, for at se om der er kommet æg.

Glæder mig til at se billeder af opsætningen, og følge det videre forløb.

Hej Yvonne

En af de fordele med den indsats, tror jeg, er det er nemmere at holde rent. Ingen problem med skidt eller noget der gør at æggene får skimmel. Det bliver nemmere at støvsuge bunden så det er helt rent til de små poder når de kommer.

Vi glæder os til der sker noget - men nu må vi til det jeg er dårligste til - ventetiden. studere dem og vent endnu engang.

Så er (vidunder) indsatsen kommet hjem. Den har en total højde på 29,5cm, hævet 8cm fra bunden, længde 44cm og bredde 25cm.

Indsatsen og dens opbygning er kommet på plads efter et interessant besøg hos Knud Erik,(Skive Akvarieforening). Projektet blev gennemdrøftet og alle muligheder blev vendt. Indsatsen skulle jo passe til fiskene, deres opførsel, æggenes størrelse mv.

Knud Eriks mange års erfaring indenfor akvarie verdenen gav også nye ideer som skulle vendes. Indsatserne bliver normalt lavet uden net i siderne men han lavede den efter vores ønsker. Vi vil gerne have mulighed for gennemstrømning i indsatsen. Nettet findes med 2 forskellig størrelse huller, pga. æggenes størrelse blev vi enige om noget af det groveste han normalt bruger (ca. 5 mm huller).



Vi har ændret planerne lidt og besluttede at flytte vor VF'er over i den 128l. balje i løbet af nogle dage, så de bliver nemmere at fange når de er klar til æglægning. Der går nok lidt længere tid før lømlerne er klar. Lømlerne kommer i stedet til at overtage pladsen i vor 530l. stue akvarium hvor vi kan nyde deres opførsel.

Planen er at indsatsen sættes op i en 54l., en omvendt urtepotte med hul i siden skal sættes på plads. Derudover et stykke skiffer som foderbræt. Når æggene er lagt, og forhåbentlig befrugtet tages indsatsen op og forældrene kommer tilbage i deres egen balje. Ungerne skal have lov til at udklække der hvor de kom til verden. De skulle, iflg. sigende være ret sarte i begyndelsen.

Nu er det bare ventetiden til VF'erne syntes de vil være med og deltage i vort forsøg.

Til sidste en tak til Knud Erik for udviste interesse i projektet.

Uha da en spændende og interessant indsats den der Rigtigt fint billede.

Blot en tanke - hvad med at placere hele herligheden i 128 L'eren? Tænker på, om de vil blive forstyrret ved en eventuel flytning til 54 L, og stoppe en eventuel leg.

Forskellen er i mine øjne at de måske i 128 L'eren vil finde sig bedre til rette, og hvis de er så vilde med urtepottemetoden, som det umddelbart fremgår andre steder, så vil de vel også
søge op i indsatsen for at smide æg, selvom de har ekstra plads udenom indsatsen. Umiddelbart ser det ikke ud til at de voksne overhovedet kan komme ned til æggene/ungerne, så
hvorfor flytte rundt på dem. Når æggene er lagt, kan I jo bare flytte de voksne.

Ikke noget kønt syn at have i Jeres 128 L, men det ville jeg selv leve med hvis det er i opdrættets favør.

Er enig i at folks erfaringer er at disse maller er ekstremt svære at få til at overleve, i forhold til f.eks. Multipunctatus, og skal vist have ultrasmåt foder fra start af. De vokser ekstremt
langsomt.

Bliver spændende hvordan det kommer til at gå. Du kan også godt hilse at sige tak til Knud Erik fra mig, det er kanon at akvarister udviser den slags interesse, selvom det ikke lige handler
om den slags fisk de selv har gående, og gerne vil dele deres tips og triks med andre.