Placidochromis electra "Likoma"

Ved ikke om jeg skal kaste mig ud i endnu et indlæg, om en af de fisk vi har gående. Mest fordi lige denne her næsten altid ”bare” har været her, og desværre ikke har haft den store bevågenhed fra min side af. Det skammer jeg mig egentlig rigtigt meget over. Især fordi det er en fisk, jeg meget nødigt ville undvære i dag, da den i mine øjne, både er en utrolig smuk cichlide, men samtidig har, et helt fantastisk temperament.

Min erfaring med den er, at den bare er så behagelig at have i sit fritsvømmer/sandsild akvarium. Der er aldrig noget bøvl og ballade med andre arter. Den er der ”ligesom bare” og skaber ikke problemer med andre arter. Så udover at være smuk, kan jeg varmt anbefale den til de lidt større Malawi akvarier. For den kan nemlig sagtens sige fra overfor mere barske arter, men den gør det på gentleman ”maner”. Derudover er det ikke en af de fisk, vi har det største og bedste billedmateriale af, hvilket igen er en skænsel overfor denne fine fisk. Men måske en dag vi får lidt flottere skud af den.

Juli måned 2006.

Indkøb af 19 stk. F1 danskopdrættede individer på ca. 5-6 cm. Årsag til indkøb var, at vi havde set denne fine fisk hos en rigtig god ven, og der kom en annonce på de VF forældre, til dem vi så erhvervede senere, som jeg ringede på. Den gang i 2006 var jeg meget genert overfor folk, som jeg ikke kendte, og da telefonsvareren ramte mit øre, lagde jeg omgående på. Alene af den grund mistede jeg chancen for at købe forældreparret. Men den søde sælger, havde heldigvis ovennævnte 19 stk. ungfisk gående, og dem kunne vi da sikkert godt finde ud af, at vi kunne købe.

Hjem kom de, til vores nyomlagte 960 L, som nogle af de første cichlider i vores nye spændende fritsvømmer/sandsild projekt. Nøj hvor var jeg glad for dem.

Her kommer en lille billedserie af deres udvikling, sammen med mine sædvanlige betragtninger. Dog er disse betragtninger i dette tilfælde, efter fri hukommelse, da jeg aldrig har skrevet eller noteret noget særligt ned, om disse smukke fisk.

August måned 2006



Bøøhh



På grund af de lange betragtninger deler jeg indelæggene op af flere gange - og nej det er ikke sikkert, at jeg når til vejs ende med at up-loade i aften.

Her et gruppebillede, af nogle af de fisk vi havde samlet til "bunke", som vores unge electra kom til at gå sammen med, i en kort tid af deres opvækstperiode, indtil der hårdt og kynisk blev fravalgt arter som adfærdsmæssigt ikke passede sammen. Ikke alle arter er med på billedet.

Samlet dengang var: Lethrinops cf. Marginatus ”Matema”, Protomelas sp. "steveni taiwan", Copadichromis borleyi, Labidochromis caeruleus - samt et par heftige maller fra Tanganyika søen.



En rigtig blandet landhandel af fisk, som vi for nogle arters vedkommende, havde haft gående rundt omkring i div. akvarier til opvækst. Inspirationen til, hvilke arter vi gerne ville holde dengang, var som før nævnt kommet af, at se en rigtig god akvarium vens set-up, dog undtaget herfra var C. borleyi, som var et køb vi havde foretaget, fordi jeg tilfældigvis på købstidspunktet havde et tomt akvarium stående med vand i, og dengang havde jeg meget svært ved at have ”ubeboet” vand stående. Grunden til, at vi fik så mange fisk på en gang er udelukkende, at vi var heldige at der var yngel/ungfisk tilstede, af de fisk vi mente vi gerne ville afprøve, og at vores 960 L var velindkørt.

Nå men tilbage til electra’erne, det er jo dem det handler om. Jeg synes dog, at det hører med til deres historie, hvilke forhold de startede ud med her hos os, derfor det viste gruppebillede.

Her lidt flere billeder.

September 2006




November 2006



Han og hun

I perioden frem til november måned 2006 mistede vi, af uforklarlige årsager, lidt electra og Lethrinops en efter en. Synlige tegn på sygdom var der ingen af. Alle spiste, fin afføring, ingen gemte sig nævneværdigt, der var heller ingen tegn på deciderede slåskampe mellem fiskene. Men vores C. borelyi, var i mellemtiden blevet kønsmodne, og der var en aktiv han, som virkelig konstant var på krigsstien. Selvom hans parringer blev foretaget højt oppe ad baggrunden, var hans selvtillid og revir meget stort. Det var måske årsagen til de uforklarlige dødsfald. I hvert tilfald blev både vores C. boreleyi og L. caeruleus fravalgt, så der kun gik 3 arter tilbage. Godt nok var der mange af dem, men det gav meget luft og langt mere ro i akvariummet, efter de blev solgt.

L. caeruleus blev dog bestemt ikke fravalgt pga. adfærd, men mest fordi de gik og optog plads, og der skulle reduceres antalsmæssigt, og det var jo Mbuna, så de ”passede” altså ikke rigtig ind i konceptet, på trods af, at det også er en fantastisk smuk fisk. Vi var nød til, at tage en hård beslutning, omkring hvilke fisk vi ville satse på. Efterfølgende stoppede de mærkelige dødsfald, og vi reducerede endda stille og roligt, både i electra og steveni flokkene, ved parvise bortsalg efterfølgende.

Et par billeder mere. Desværre var året 2007 ikke det år, der blev taget flest billeder af electra’erne.

September 2007







Her går de med vores steveni og matemaer, samt mallerne fra Tanganyika

De er vokset betydeligt, farvemæssigt er de også blevet mere markante, finneforlængelserne på hannerne er blevet større. Det er virkelig flotte fisk, selvom billederne ikke er de bedste, fiskene kommer desværre ikke rigtig til deres ret, på de skud vi har taget af dem.

Noget som har været en kilde til irritation er, at de efterhånden er 2 år gamle på dette tidspunkt, og der har ikke været en eneste skuffe. Optakt til leg har der heller ikke været det store af. Deres personlighed og adfærd har dog tydeligt været vist. Det er en fisk som egentlig bare passer sig selv og ”tusser” rundt i akvariummet, elsker hvert et vandskift vi foretager, elsker at svømme ind i en sand sky, der hvirvles op under slamsugning, er generelt konstant i vejen og nysgerrig, når man roder i akvariummet.

Er der ingen ”samboere” som generer dem, så generer de heller ingen andre. Generer andre dem, bøjer de ”TYDELIGT” af, og ønsker ingen konflikt. Vores electra’er er, overfor andre arter, virkelige gentlemen, de lader sig dog ikke kue, og står forskrækket i et hjørne. De fylder bare godt i landskabet, og lever deres egen sorgløse tilværelse.

MEN indbyrdes har hannerne, i få perioder over årene, nogle gevaldige og heftige kampe. De er så voldsomme, at fiskene knalder op i armaturet. De har indædte mundkampe, og farverne bliver kuldsorte på dem. Under disse kampe danses der samtidig lystigt for pigerne. I vores 960 L. har jeg observeret en enkelt parring inden de blev flyttet til vores 720 L.

Der så jeg så til min store ærgrelse, at hannen omgående efter et par æg blev smidt, æde guldklumperne. Efter et kort stykke tid med denne adfærd, havde hunnen taget ved lære og gjorde nøjagtigt det samme. De æg hun tog i munden, spiste hun med velbehag. ”Ergo” ingen hunner med skuffe, ingen små electra unger er klækket og spyttet her i hjemmet, indtil videre.

Har læst om dette fænomen tidligere hos andre Malawi’er, og den eneste udvej jeg kan se og fået som råd for, at fjerne problematikken er, at aflive den formastelige han, som åbenbart har den adfærd. Nu er opdræt ikke det, vi går mest op her i huset, så han har fået lov at leve, og det får han indtil videre stadigvæk lov til.

Lidt flere billeder til denne lange redegørelse, må vist være på sin plads.

Marts 2008

Det er de sidste billeder vi har af vores "gamle" electra. Fordelingen i flokken er ikke heldig. Vi har været for flinke i forbindelse med vores tidligere frasalg af 1,2 trioer, og er selv endt op med 3,2 (har dog en stor mistanke til, at den reelt er 4,1, og at der gemmer sig en underdanig han, som ikke er blevet helt så stor, som de 3 andre hanner.) Der er i hvert til fald kun observeret 1 parring med 1 hun siden 2006, og den fisk vi mente måtte være en hun, har i dag, et mistænkeligt stænk af finneforlængelser.

Selvom billede dokumentationen desværre ikke underbygger min ”stille” begejstring for denne cichlide, så er det for mig sådan, at når ens fisk når op i en vis størrelse, og jeg ikke har så mange eksemplarer gående af dem, så begynder jeg at bekymrer mig for, om hvordan jeg på sigt, kan få lov til, bibeholde dem i vores akvarium. Man kan lige pludselig rende ind i ubehageligheder, og miste dem man nu har. Vores electra er i dag omkring de 16-17 cm. store, for hannernes vedkommende. Elsker STORE fisk, og elsker at starte med dem fra de er små.

Men nu er de endelig fuldvoksne, majestætiske på et helt andet plan, end da vi fik dem. Jeg ved godt, jeg bare kunne gå ud og købe nogle nye store fisk, hvis de her stod af en dag, men det er alligevel ikke det jeg vil. Så da jeg en dag så en annonce på en lille flok (2,3) af samme variant slog jeg til. Udsigterne til at vores egne kan finde ud af, at formere sig under de forhold de går under nu, er åbenbart ret små, og med lidt nye gener af en anden generation, ville denne fisk være ”sikret” her hos os, i mange år fremover.

Dette køb skulle så vise sig, at give mig en hel del ”hoved brud” efterfølgende. For at gøre en lang historie kort, så blev jeg mistænksom mht. varianten, både på de nyindkøbte fisk og vores egne, efter dette køb.

Billeder af vores ”egne” og de nyindkøbet er gennemgået af en jysk Malawi mand, hvis mening, jeg har den allerstørste respekt for, når det kommer til variantbestemmelse. Hans dom er, at alle fiskene er ”Likoma” varianten. Har for måneder siden, fået fat i den tidligere ejer, af de VF forældre, til vores egne for, at få bekræftet varianten af dem. Jeg er hysterisk mht. varianter – indrømmet – jeg ved godt, at art er det vigtigste, men varianten/fangststedet er i mine øjne ligeså vigtig, hvis man skal tilsætte nye gener til en eksisterende flok.

Her lidt billeder af de nyindkøbte electra. For god ordens skyld skal det siges, at de af flere årsager endnu ikke, er blevet sat sammen med vores egne electra, og de går lige pt. ganske ukorrekt sammen, med vores sandsild fra Tanganyika søen. Det går for øvrigt forrygende skulle jeg hilse at sige, selvom de er fra hver deres sø. De har samme foderkrav, generer ikke hinanden.

Når jeg med mit eget ”indre” bliver enig om, at de er samme variant, så bliver de sammensat. I modsat fald bliver de nyindkøbte solgt fra.

April 2009 - de nytilkommne electra - som har givet mig lidt hoved brud mht. variant.







De nye har dog i den korte tid vi har haft dem formået, at lave en skuffe, som er spyttet og gået til, i opholds akvariummet. Så det tegner til, at den nye gruppe er i stand til at formere sig, og potentielt kunne være den fornyelse i blod linjerne, som jeg på sigt ønsker for vores electra. Men de nye er, selv indbyrdes i den lille flok på 5, forskellige i farvetegningerne, og det var det der fik mig til, at tvivle i første omgang.

De sidste betragtninger var et sidespor, i forhold til hvad jeg ville fortælle om denne cichlide. Men den hører med til historien om, hvilke fisk vi har gående i dag. Der er forskel på de forskellige electra’s temperament, efter hvad jeg har erfaret/læst om. Her er beskrevet vores erfaringer med ”Likoma” varianten. Den er i mine øjne en ”blid” smuk og meget stor fisk, som går godt sammen med, mange andre Malawi cichlider. De ny tilkommne slår ikke vores egne i hverken størrelse eller adfærd. Man kan helt klart mærke forskel på fiskenes tillid, når de har gået hos andre. Disse nye er ikke helt så tillidsfulde som vores egne er under vandskift m.m. Meeen de er ved at komme efter det, og synes i dag det er ret fedt at stå under en sandsky, og lede efter småpartikler som hvirvles op fra bundlaget. Så der er helt klart potentiale i disse unge "fætre" til at blive ligeså smukke og dejlige som vores "gamle" electra

Bemærk i øvrigt udviklingen i udseenedet fra start af. Det er faktisk en fisk, der fra meget lille, har sine farver fra start af, i forhold til f.eks. Lethrinops som først farver ud efter 1-2 år. Den her bliver så bare meget mere intens i farverne med årerne, men den perlemorsagtige farve har den fra start af, og man bliver bestemt ikke snydt hverken farvemæssigt eller adfærdsmæssigt, hvis man vælger at holde denne Malawi. Uanset hvad, så er det en fisk jeg selv vil have gående – så længe jeg holder Malawi cichlider.

Top dollar beskrivelse Yvonne, og jeg er enig med dig hele vejen igennem

En super dejlig fisk, der lyser ethvert akvarie op bare ved at være der, men som ikke "fylder" for meget i det totale billede

Vedr. artsbestemmelse mellem Londo og Likoma varianterne, så held & lykke. Den har været vendt et par gange på C.dk, og jeg har haft diskussioner med Frank (Sandsilden) til laaaaaaaangt ud på natten, og vi kom aldrig frem til noget konkret, men det gør Frank & jeg jo sjældent
Jeg har ikke læst om noget konkret, men måske har du noget, du kan linke til?

Jeg har lidt billeder af Likoma, som jeg kan lægge op?

Hej Yvonne

Flotte fotos

Tak for endnu en fin beretning.
jeg havde electra i 2 år og de
opførte sig nøjagtigt på samme
måde, de parrede sig lystigt,
hvorefter de åd æggene.



Placidochromis electra i leg.



Placidochromis electra i det grønne.

Hilsen
Jens

Tja er sku ked af at sige det, men det er faktis nogle flotte fisk

Det er så yndigt at følges ad.



Følgeskab leder til hygge (sorry den dårlige kvalitet, men de hyggede sig under et vandskifte)

Jeg holdte en trio af dem, og mindes ikke, at have haft problemer med, at de spiste æggene. Tværtimod var den ene hun 2-3 cm mindre end den anden, da hun valgte at holde på en skuffe i næsten 8 uger. Hun fik dog ikke andre mén end at hun "mistede" de cm i størrelsen. Hun voksede fint efterfølgende, og havde op til flere skuffer, der blev holdt i de cirka 3 uger, de plejer.

Hej alle

Takker endnu engang for roserne, det er jo helt uvant for mig, at blive rost så meget, for mine lange indlæg

Sikke nogle fede billeder I lægger op, tror aldrig jeg har set så mange electra billeder på en gang, og samlet på et sted. Det må siges at din kategori "Jeres fisk" Ole, virkelig bærer frugt, og på sigt kan bruges til noget, hvis man skulle få lyst til at holde en speciel art eller bare læse om den .

Dejligt at vi er flere der kan tilføje/dele erfaringer om denne fine fisk.

Ja Lasse, du bliver tæppebumpet med billeder af alle andre fisk, end dem jeg tror du selv interesserer dig mest for. Alligevel smider du kommentare til os. Det er altså bare fedt, og gør i mine øjne det her forum endnu mere fantastisk at bruge. Håber på et tidspunkt, at kunne lægge lidt tanker op omkring de maller vi har gående, for dybest set er jeg selv en stor mallefreak, men dem er der bare ikke så mange der debatterer, når vi taler cichlide folk. Tror det er lidt "unormalt", at Malawi -og Tanga akvarister også kan li' at nørde mht. maller.

Ole mht. variant "Likoma" kontra "Londo", ja så ved jeg ikke rigtig hvor jeg skal begynde, eller hvordan jeg skal forklare hvorfor jeg er usikker.

Historien med de "nye" er, at vi bare skulle forbi og kigge. Jeg havde sagt at jeg helt sikkert var interesseret. Men fiskene var fanget op i poser da vi kom, og det kom bag på mig, havde jo håbet på at kunne se dem i akvariummet. Stod længe og studerede fiskene i poserne, men de havde selvfølgelig smidt al farve efter fangst. Nåh, jeg tog chancen, da fiskene var købt hos en anerkendt forhandler, så varianten måtte være rigtig. Det "tror" jeg så også i dag at den er, for jeg har jo ingen som helst kompetance på det område, har jeg fundet ud af efterfølgende, langt fra.

Da vi kommer hjem og smider fiskene i deres karantæne akvarium, går der små 10 min., så er der 2 i flokken som farvemæssigt adskiller sig markant på de 3 andre. Billede nr. 1 (April 2009) viser det bedst. De 2 der adskiller sig er ydermere en han og hun. De er meget mere sortfarvede i finnerne. "Kæbefarveområdet" er større/anderledes markant, og den sorte stribe på siden er gennemgående på en anderledes måde. Derudover har den ene et helt orangefarvet skær henover hovedet/panden. Det skal stadigvæk kraftigt pointeres at jeg ingen som helst erfaring har med disse ting, da jeg aldrig tidligere har stillet spørgsmålstegn ved vores egne, og dermed ikke været opmærksom på problematikken.

3 af de nye ligner vores egne til forveksling, med 2 af dem afviger. Derfor tænkte jeg Sa.... og ind i Hel.... Forsøgte at læse op overalt på forskellen, men kunne kun finde sparsom billeddokumentation (ingen deciderede forskelsbeskrivelser) Problemet er, at ingen af de 19 electra vi købte fra start af, på noget tidspunkt har afveget i deres farvetegninger, som 2 af de nye gjorde og stadigvæk gør. Ingen har på noget tidspunkt haft et orangefarvet skær henover panden. Selvfølgelig er sortfarvningerne henad krop og i finnerne "humørbestemt" alt efter om fisken bare går og tager en slapper, eller om den er oppe og ringe over et eller andet, så meget har jeg da studeret mig frem til i de få år vi har haft vores. Det er selvfølgelig også dominansbestemt, hvor stærke farver de går i, det er jeg helt klar over.

Så måtte ty til og spørge MC om han ville prøve at hjælpe mig, da han har været flink at hjælpe andre i samme situation . Og udfra et billedmateriale på små 30 billeder mener han, at de alle er "Likoma". Ingen af fiskene kommer derfra, og jeg mener helt klart, at han har været uvildig/neutral i sin bedømmelse af dem, og han har om nogen forstand på tingene, efter min beskedne mening.

Det der stadigvæk gnaver lidt er, at de 2 der afviger fra alle de andre, er et par. Det er lige de 2 der har haft en "fælles" skuffe i tiden her hos os. De har disse farver uanset hvilket humør de er i. Men jeg kan jo på Ole's billeder ane et lidt orangefarvet skær over panden på hunnen, og kæben/gatfinnen er total sortfarvet på "skuffebilledet" og hannen er helt som vores "gamle" og 3 af de nye. Vores gamle "sikre" hun har aldrig været særlig mørkmarkeret på kæben eller i gat/bugfinnerne, heller ikke under leg. Hun har heller ikke det orangefarvede skær.

På Jens' billeder har hunnen også et orangeagtigt skær over panden, og bug/gatfinner er sortfarvede. Hannens bug/gatfinner er sortfarvede under parring hvilket vores "gamle" hanners også er under ophidselse/leg. På billedet "electra i det grønne" er han helt som vores. Men må beklageligt erkende som før skrevet, at jeg ingen forstand har på disse ting. Jeg har kun tankerne udfra billeder, og hvad jeg ser af forskelle på fiskene her hos os. Så jeg kan sagtens af ren uvidenhed bare se spøgelser som måske slet ikke er der. Måske er de små farveforskelle helt almindelige/naturlige, og det har jeg så bare ikke kunne finde noget endegyldigt svar på andre steder.

Vil være meget taknemmelig for Jeres andres erfaringer/indput og ekspertise på de 2 varianter. I har helt sikkert langt mere erfaring med disse fisk end jeg selv har, og kan gøre min mistænksomhed omkring vores egne electra, til skamme.

Puha en lang redegørelse - håber I orker at finde rundt i den - og vil korrigere mig, hvis jeg har taget fejl i mine betragtninger af billederne. Men jeg er da i dag, langt mere fortrøstningsfuld efter, at have set billederne af Jeres electra, med de små farveforskelle. Så er der sikkert slet ikke noget galt med vores. Når det kommer til stykket, er jeg sikkert bare hysterisk, når alle fiskene ikke er nøjagtig ens. Stakkels dyr at blive udsat for en uvidende akvarists ejerskab . Jeg kan forhåbentlig med god samvittighed, sætte dem sammen indenfor kort tid.

Her i aften prøver jeg lige om jeg kan grave nogle af de ting, Frank & jeg diskuterede, frem. Det er ved at være lang tid siden, så jeg kan ikke huske detaljerne. Jeg lover dog ikke, at jeg får det gjort, da jeg har spasser travlt i biksen (også derfor jeg ikke lige har været så aktiv herinde, som jeg regnede med), men jeg skal prøve alt det, jeg kan

Hej Yvonne,

Jeg har aldrig selv haft denne variant men vi ved alle at der inden for en given art/lokalitet tit er små forskelle i tegninger eller farver, og dermed skulle dine fisk være samme art.
Nu kunne man så overveje om de arter der "kun forekommer" på en bestemt lokalitet ( f. eks. Mdoka) og alligevel har forsk. aftegninger i virkeligheden er underarter af varianten (Mdoka) fik i den? Der er nogle arter som er udbredt, nærmest i hele søen og ser rimelig ens ud, mens andre har farveforeskelle nord/syd osv. Alle disse varianter og arter er jo noget Ad K. har en finger med i, men mon ikke der i fremtiden vil blive delt flere arter op - jeg tror stadig der ligger meget videnskab og venter i Rift Vally søerene.

Takker for jeres engagement og input. Ole tag det roligt, ingen grund til stress, biksen er langt vigtigere.

Som nævnt er jeg slet ikke stærk ud i electraerne og hele komplekset omkring dem, men synes det er meget spændende. Er helt med på hvad du mener Peter, og ved godt der ligger årelange videnskabelige undersøgelser i søens arter og varianter, som skal gennemgås. Det bliver de nok ikke færdige med i vores levetid.

Men hvis jeg tænker efter, hvorfor skulle det så være meget anderledes end f.eks. Lethrinops komplekset? Der har man jo fundet ud af, at de tager nogle meget lange vandreture i søen, og det gør electrerne måske også, når det kommer til stykket? Den følger jo generelt efter andre sandsild, og ynder at nappe de smådyr de hvirvler op i bundlaget. Bare en tanke, ved som sagt ikke så meget om disse fisks levevis i søen. Har ikke tænkt over det før, en stor fejl fra min side, da jeg generelt gerne vil vide så meget som muligt, om de fisk vi holder.

Grunden til at jeg går op i fangssted, er i bund og grund, at hvis vi en dag skulle finde på at skille os af med dem, eller gerne vil beholde lidt yngel fra dem, kan det jo ikke nytte noget, jeg siger at de er f.eks. "Likoma" hvis det nu ikke passer. Men igen sådan er det jo ofte, man kan ikke vide disse ting med sikkerhed, hvis man ikke selv har været nede, og plukke fiskene op ad søen, eller har ekspertisen til at kende forskellene.

Iøvrigt er det indtil videre et tænkt eksempel - fiskene skal ikke andre steder hen - og bliver her hos os, og forhåbentlig skal de nye snart introduceres til vores kæmpehanner. Det er jeg meget spændt og lidt nervøs over hvordan vil komme til at gå. Har ikke prøvet at sammensætte den slags fisk før, men umiddelbart vil jeg ikke mene, at det skulle give problemer, netop pga. deres generelt gemytlige temperament og adfærd.

Med denne debat, er jeg blevet langt mere oplyst, end jeg havde regnet med. Det var egentlig slet ikke udgangspunktet for min beskrivelse af arten. Men I greb bolden, tak for det. Det er dejligt at kunne debattere, de tanker jeg har gået med i de sidste par måneder, omkring vores electra med folk som gerne vil hjælpe. Så mange tak til Jer alle for hjælpen, og Jeres ind-put.

Det er bare så skønt endelig igen, at kunne lære noget nyt, af en cichlidedebat. Det er godt nok længe siden det er overgået mig

Før i tiden gik jeg rundt og troede, at striben gennem øjet fortsætter op i panden på Londo´en, men stopper i den øverste del af øjet hos Likoma varianten. Denne påstand blev dog latterliggjort af Frank, og ud fra dine billeder Yvonne, kan jeg godt se hvorfor. Hvis jeg gik ud fra det, så er dine gamle electraer fra Londo og de nye fra Likoma

Derudover har jeg hørt, at Likoma varianten skulle være højere over ryggen end Londoén. Det er ikke noget, jeg selv har erfaret, da jeg aldrig har haft hverken Likoma eller Londo "frisk fra fangsstationen", så dem jeg har haft, har været påvirket af det foder, de har fået i deres opvækst.

Min konklusion bliver, at jeg personligt aldrig vil kunne afgøre om en electra er fra Likoma eller Londo. I det tilfælde bliver jeg nødt til at stole på sælger, og er der tale om opdræt, så krydse fingre for, at varianten ikke er blevet "opfundet" hen af vejen. Altså, at der ikke har været tvivl om varianten på et tidspunkt i stammen, og varianten derefter er blevet fastlagt ud fra f.eks. billeder eller ligende.


Til sidst vil jeg lige smide et billede af en electra fra Londo (fik jeg at vide ). Den gik ikke optimalt i akvariet, og derfor er farverne ikke markante på den. Bemærk, at striben fortsætter ud af øjet (som jeg tidligere brugte som guideline, men ikke gør længere).

Hov forresten. Jeg har da også en bette kommentar omkring dine overvejelser med at sætte de to stammer sammen.

Som udgangspunkt kan du jo sagtens sætte dem sammen, men jeg ville så undlade at tage unger fra. Dvs. kun "bruge" fiskene som nogle flotte beboere i akvariet, men helt droppe tanken omkring opdræt med dem. Jeg ved fra mig selv, at er jeg bare det mindste i tvivl om en variant, så bliver der ikke avlet på fiskene.

Men men men..... jeg tror helt ærligt, at du vil gå rundt og være "træt" af de nye fisk, når du med 100% sikkerhed ikke kan bestemme varianten på dem. Det ligger vist mere op til dig, at det skal være 200% i orden, ellers dur det ikke. Der findes et hav af Likomaer derude, hvor varianten er sikker (så sikker, som man nu kan være), så mit råd vil være; drop stammen du er usikker på, og så få fat i en stamme Likomaer fra en person, du stoler på, eller som kan henvise til hvilken forhandler, vedkommende har købt dem. Det er selvfølgelig surt, ikke at bruge dem, du har fodret op, men omvendt så skal de gå i dit akvarie i lang tid, og så vil det jo være synd, hvis tvivlen nagede dig, hver gang du så på dem.

Det var lige min femøre

Øv bøv Ole du træder godt og grundigt på mit bløde punkt. Tingene skal være 200% i orden.

Jeg har ingen intentioner om opdræt på disse fisk. De skal bare gå her for, at jeg kan nyde deres skønhed og behagelige væremåde. De er en af de 3 Malawi arter, som vandt kapløbet om vandmasserne igennem 4 års benhård udvælgelse, imellem mange skønne arter.

Enig, jeg kunne sagtens sætte dem sammen, eller jeg kunne satse på den nye gruppe frem for de gamle. Problemet er bare, at de 5 nye er forskellige individuelt, som nævnt. De 3 ligner fuldkommen vores egne, og de 2 divergerer. Så i mine øjne er det endnu mere problematisk. Har lige været inde og glo indgående på dem for gud ved hvilken gang, og de 2 der divergerer i den nye gruppe, har også en svag gennemgående sortfarvning i rygfinnen, lige neden under den orange/gule farvetegning. Det har de 3 andre ikke. Vores gamle har den heller ikke.

Som Peter skriver, så ved vi jo alle godt, at der i bund og grund er stor usikkerhed omkring variantbestemmelse, indenfor mange af Malawisøens arter, og jeg synes det er super spændende, at lære mere om de forskellige komplekser. Det ville bare være rigtig rart, hvis man lige kunne smutte ind et sted, hvor forskellene er beskrevet af de mennesker, som har ret til at sige det her er lov, og det er hvad der er bestemt, efter skel/finne tælling, DNA tests osv. og hvad der ellers videnskabeligt skal til, før en enkelt sild er behørigt beskrevet.

Et er, at vores "gamle" kan blive dømt til at være "Londo" - hvilket jeg selv hælder mest til - men hvad skal de 5 nye så være? 3 "Londo" og 2 "Likoma"

Og kunne jeg gyyysss beholde de 3 der ligner, og sige de må være en smutter, de er nok "Londo" og sætte dem sammen med vores egne, som ligner dem på en prik. Nej det er gas og totalt useriøst. Sådan sker det ikke her - det er helt sikkert. Uanset hvad jeg beslutter mig for, så kommer fiskene ikke videre, om jeg så vælger, at nyde alle 10 stk. i de næste 10 år, eller vælger at starte forfra med nye fisk, er en helt anden sag. Det er ikke en fisk som jeg vil avle på, men bare gerne ønsker at have, i det blandede Malawi akvarium her hos os.

Hold kæft hvor er den Electra bare en flot fisk mand!

Dem skal man da ha' i sin Malawi balje.

Nu er jeg helt ny herinde ... men kom til at se dine . kanon flotte billeder ... elektra det er også en jeg har i min 530l og ka kun tilslutte mig, dine erfaringer... jeg har dog ik held . med at de vil yngle....

hilsen vidtoft..

så er det jo jo godt at man har den i sit akvarie

Velkommen til Viltoft

Det der med yngleriet nåede jeg ikke, at blive klog på. Måske har det noget at gøre med hvordan de går, fordeling (par/trio/flok), og hvilke andre arter de går sammen med.

Som opdatering på vores electra, kan jeg fortælle, at de 5 "nye" jeg erhvervede aldrig nåede, at blive sat sammen med vores gamle. De blev videresolgt. Som nævnt var fordelingen i denne flok 2,3. Hvordan de kom til at gå, og med hvilke andre arter ved jeg ikke. Men jeg ved, at køber har fået unger på dem efterfølgende

Vores "gamle" var virkelig blevet gamle (Ole mangler stadigvæk den "Rollator" smiley).

Det resulterede i, at jeg over et par måneder aflivede 2 hanner. Den ene "alfahannen" blev afkræftet og deform i kroppen. Blev "skrutrygget", og lignede noget der var løgn. Spiste og fungerede umiddelbart okay, men alligevel kunne jeg fornemme, at han havde svært ved, at følge med de mange dominerende og aktive Lethrinops hanner han gik med. Den anden fulgte hurtigt efter med samme tendenser.

Nu har jeg jo en tyrkertro på, at Malawi kan blive forholdsvist gamle, men måske er 5 år for electra alligevel en høj alder. Måske er deres indbyrdes kampe mere opslidende, end man går og regner med, netop fordi de ikke ser ud til at have problemer med andre arter, om territorier osv. Jeg ved det ikke.

De sidste 2 der går her bliver afhentet på lørdag, og skal til Jylland og bo i deres sidste levetid. Hvor længe de holder ved jeg ikke. Men Lethrinopsne som også skal afsted, er efterhånden blevet nogle barske "fætre", og der er mange hanner, som dominerer stort set hele akvariet. Så spørgsmålet er, hvad deres udsigter reelt er, og om årsagen til deres "gammelmands" symptomer er, at de ikke længere kan følge med, de livlige og forholdsvis unge Lethrinops, eller om det bare er helt naturlig alderdom.

Uanset hvad, så er det som nævnt en Malawi jeg kun kan anbefale, man stifter bekendtskab med, hvis man har muligheden. Hvis vi en dag skulle starte op med Malawi igen, så vil det helt klart være en af de første, der stod på artslisten.

Pøj,Pøj med Jeres dejlige electra, også hvad yngleriet angår.