Astatotilapia burtoni "red spotted" - En facinerende cichlide.

Jeg har haft den glæde at holde Astatotilapia burtoni "red spotted" i noget tid nu.... måske 1½-2 år. As. burtoni "red spotted" lever både ved Lake Kivu, som er en sattellitsø til Victoriasøen, og i floder nær Tanganyikasøen. Jeg har ikke fangsstedet på mine, og derfor er indlægget lagt under "Victoria".

Jeg har kun haft én stamme af dem, og mine erfaringer kan derfor kun baseres ud fra det. Da jeg anser f.eks. aggressionsniveauet for fiskene til at være afhængig af generne, så kunne det i fremtiden være sjovt, at prøve kræfter med en anden stamme, men det er en helt anden historie.

I starten fik jeg to hanner og en hun, hvor de gik i et 325´er sammen med Haplochromis sp. "thick skin". Den ene han fik seriøst bøllebank af den anden, og desværre døde den ret hurtigt..... faktisk inden jeg nåede at reagere. Derefter gik det som det skulle. Jeg tog flere skuffer fra, og alt så fint ud. Efter nogen tid blev "thick skin" dog solgt fra, og til sidst gik parret alene i 325´eren. Det begyndte så småt at gå ud over hunnen, og noget skulle der ske. De lever hovedsagligt af alger og grønt, og jeg havde da også observeret, at de meget hurtigt kunne blive overvægtige. Aggressionsniveauet hos hannen, og jeg havde set hunnen være lidt efter "thick skin" i ny og næ, gjorde at jeg satte dem sammen med mbuna i et 530´er. På den måde kunne jeg ihvertfald sikre mig, at de ikke blev overvægtige, og de burde passe fint adfærdsmæssigt med mbunaerne. Overvægtige blev de ikke, men jeg måtte sande, at de sygnede mere og mere hen, da de slet ikke kunne kapere aktivitetsniveauet hos mbunaerne. De blev ikke jagtet, men de fandt heller aldrig deres eget sted i akvariet, selv om der var masser af sten og huler. De begyndte at blive faretruende tynde og kedelige i farverne, så jeg valgte at flytte dem til det andet 530´er sammen med Malawi fritsvømmere. Her kom farverne også tilbage med det samme, men efter 1½ måned, var de begge meget overvægtige..... på den igen.
Mit 720´er var lige blevet tømt for fisk, og de kom nu derover sammen med Pundamillia nyererei - Mwanza og Paralabidochromis sp. "rock kribensis" - Makobe Island. Det kørte helt perfekt i lang tid, indtil der gik sot i akvariet pga. stress, og både hannen og hunnen døde. Jeg havde heldigvis en masse unger fra dem, som så småt begyndte at blive store. I takt med at hannerne blev større og større, kunne jeg se, at de ikke kunne udstå synet af hinanden. Nu er de cirka 5-6 cm og er med fuld farve. Ingen er døde endnu, men der går ikke lang tid før, jeg skal have dem splittet op i flere grupper..... ellers bliver resultatet vist, at der er én han tilbage, og resten er hunner.

Alt i alt er den stamme, jeg arbejder med, meget svær at holde, hvis jeg selv skal sige det. Jeg kan ikke lade flokken gå sammen pga. risikoen for at hannerne slagter hinanden. Jeg kan ikke sætte dem ned til mbunaerne, da jeg igen risikerer, at de ikke falder ordentligt til. Den eneste mulighed jeg lige kan se er, at jeg får tømt en masse akvarier, så det passer med, at jeg kan komme en han og nogle hunner ned i hvert. Lade dem falde til, og derfter forsøge mig frem med at "tilsætte" mbunaer til akvariet. Jeg ved vist godt, hvad jeg skal have sommeren til at gå med

Til sidst lige et billede af den super flotte han.